tandeftersyn-ikonKroner, broer og opbygninger


 

Er en tand så destrueret at den ikke kan genopbygges med en fyldning, kan det være nødvendigt at restaurere tanden med en krone. En krone kan fremstilles i tandfarvet porcelæn eller i guld. 
Behandlingen består i en beslibning af tanden, hvorefter der tages et aftryk. Aftrykket bruger tandteknikeren til at fremstille kronen.

Mistede tænder kan ofte erstattes af en bro. Broer fremstilles i samme materialer og ved samme fremgangsmåde som kroner, men omfatter flere tænder på en gang.

Er tanden rodbehandlet, og mangler der meget af den naturlige tand, kan det blive nødvendigt først at forstærke den med en stiftopbygning. Her vil man sætte en stift ned i tanden og opbygge en stub som kronen eller broen kan sidde fast på.

  • "Virkelig god service, det var en ren fornøjelse, normalt føler jeg mig ret utryg ved at tage til tandlægen, men Jakob som jeg var inde hos, var rigtig god til at informere og gøre en tryg, service i topklasse"
    22/03/2017