Mange danskere er nervøse, inden de skal til tandlægen, og derfor betyder det meget for os, at det er behageligt og afslappende at være på klinikken. Alle vores behandlingslokaler er store og lyse, og vi fortæller løbende om, hvad vi foretager os under din behandling, så du altid er opdateret.

Har du bekymringer eller spørgsmål, når du møder op på klinikken, giver vi os tid til at gennemgå din behandling, så du føler dig tryg og informeret, inden vi går i gang. Vi ved nemlig, at det er en tillidssag at gå til tandlægen – derfor tager vi altid hensyn til dine behov, så du kan føle dig i trygge hænder hos os 😊