Selvom vi er tandlæger, har vi også en sød tand – især i påsken, som byder på massevis af lækkerrier. Og det skal der selvfølgelig altid være plads til. Men søde sager, syrligt slik og varme eller kolde drikke kan også give isninger i tænderne.

Det kan for eksempel isne lidt, når du nyder chokoladen fra et påskeæg, eller drikker en varm kop the efter en gåtur i påskedagene. Isninger er dog helt normale og heldigvis hurtigt ovre igen.

Hvis du oplever oftere og længerevarende smerter, kan isningerne være symptom på et hul eller revne i tænderne – eller for hård tandbørstning, der har fået tandkødet til at trække sig tilbage. Det gør tandhalsene mere følsomme.

Hvis du oplever gennemtrængende isninger, anbefaler vi altid, at du kontakter os på klinikken, så vi kan finde årsagen til dine smerter.

Rigtig god påske.